Nyheder

Åben for tilskudsansøgninger 2021

19.01.2021
Så er det igen blevet tid til at søge om tilskud til jeres folkeoplysende aktiviteter. Der er nu åbnet for følgende ansøgninger:

- Aconto lokaletilskud
- Lokaletilskud
- Medlemstilskud
- Materialetilskudspuljen
- Puljen til ekstraordinær vedligeholdelse
- Puljen til mål og net

Husk desuden løbende ansøgningsfrist på træner-/lederpuljen og udviklingspuljen.
 
Inden I laver jeres ansøgning/-er, anbefaler vi, at I læser tilskudsordningen for det frivillige folkeoplysende foreningsarbejdeOBS. kriterier til materialetilskudspuljen, puljen til ekstraordinær vedligeholdelse og udviklingspuljen (løbende ansøgningsfrist) er revideret med ændringer gældende fra 1. januar 2021. Disse fremgår pt. kun på ansøgningsformularen, men vil snart også fremgå af tilskudsordningen.
 
Der er åben for ansøgninger om tilskud fra i dag og frem til og med den 15. marts 2021. 
 
Når I er på foreningsportalen, vil vi opfordre jer til samtidigt at opdatere jeres kontaktoplysninger, opdatere jeres aktiviteter mv.
 
Til orientering gør de nuværende coronarestriktioner, at generalforsamlinger ikke kan afholdes. Vi forventer dog, at generalforsamlingerne afholdes så snart restriktionerne tillader det, dvs. når det igen er muligt at samles til større arrangementer, hvor publikum i det væsentligste sidder ned og kigger samme retning. Når bekendtgørelsen ændres vil I selvfølgelig høre fra os.