Nyheder
Renoveringspuljen genåbner
Med puljen står Nordea-fonden klar til at puste nyt liv i mødesteder såsom forsamlingshuse, idrætshaller, kultur- eller medborgerhuse.
Hvad kan man søge til
Gennem Renoveringspuljen kan der søges støtte til energibesparende og miljøvenlige løsninger samt forbedret tilgængelighed med f.eks. handicapramper og akustikforbedring. Der er desuden særligt fokus på at støtte initiativer, hvor genbrug og upcycling af byggematerialer, bevaring og istandsættelse af eksisterende bygningselementer samt en bred inddragelse af brugerne er i højsædet.
Har I en idé til at puste nyt liv i jeres lokale mødested?
Så kan I indtil 18. december 2025 søge fra 200.000 kr. og op til 1 mio. kr. i støtte fra Nordea-fondens Renoveringspulje.
Puljen på 75 mio. kr. er målrettet lokalt forankrede projekter, og der kan søges støtte til renovering, energioptimering, reparation, istandsættelse og opgradering af faciliteter, som skaber positive forandringer, der kommer mange til gavn og glæde.
Læs mere om jeres støttemuligheder på: https://nordeafonden.dk/renoveringspuljen
Webinar
Tilmeld jer webinaret 4. november kl. 16-17, hvor Nordea-fonden fortæller om puljen, kriterier, ansøgningsproces og svarer på alle jeres spørgsmål. Tilmeld jer her.