Nyheder
Hvem er Årets Frivillig 2025?
De danske idrætsforeninger vrimler med dem: De skjulte stjerner. Træneren, holdlederen, kasseren, tøjvaskeren, dommeren. Og alle de andre. Ildsjælene, der med deres energi og tilstedeværelse binder foreningerne sammen.
De fortjener ros og anerkendelse, og nu har alle mulighed for at nominere deres lokale ildsjæl til prisen Arbejdernes Landsbank og DIF’s Årets Frivillig.
Indstillingsperioden kører fra den 29. september og frem til den 24. oktober.
Når indstillingsperioden udløber, samles juryen og udvælger i første omgang 10 kandidater. Herfra skæres feltet ned til tre finalister, inden vinderen afsløres ved SPORT 2025 i Herning.
Prisen uddeles til en ildsjæl, som har ydet en ekstraordinær indsats i sin lokale klub.
Du kan indstille din lokale indsjæl her.