Nyheder

Årets Idrætsforening 2025

13.10.2025

I alle hjørner af Danmark skaber idrætsforeninger liv, sundhed, glæde og fællesskaber. Hvis man vil anerkende en forening, kan man fra den 10. oktober indstille foreningen til prisen AP Pension og DIF’s Årets Idrætsforening 2025.

Vinderen af prisen afsløres i forbindelse med det store SPORT 2025-show i Jyske Bank Boxen i Herning den 3. januar. Der er 80.000 kroner til vinderen, mens de to øvrige finalister hver modtager 10.000 kroner.

Ud over hæderen er prisen en oplagt mulighed for at give de frivillige kræfter i foreningerne et velfortjent skulderklap. Det har tusindvis af danskere valgt at gøre de seneste år.

Man kan indstille foreninger frem til den 29. oktober. Herefter udvælger en jury tre finalister, som alle danskere herefter kan stemme på.
Du kan nominere en idrætsforening her: www.dif.dk/arets-idraetsforening