Nyheder

Hjælp til genstart af foreningslivet

07.06.2021
Fritidsrådet har drøftet mulige scenarier for at kunne medvirke til og understøtte genstarten af foreningslivet i Vesthimmerlands Kommune efter Covid 19. I den anledning er det derfor nu muligt at søge om midler fra to nye puljer.
 
1. Sommeraktivitetspulje for folkeoplysende foreninger målrettet 0-18 årige.
Der kan søges tilskud til aktiviteter som henvender sig til 0-18 årige. Tilskud ydes med 150 kr. pr. deltager pr. dag. Tilskuddet kan bl.a. dække
  • Halleje (timer i hallen er udover tildelte foreningstimer)
  • Udstyr/materialer
  • Markedsføring
  • Forplejning
  • Koncepter fra DGI/DIF fx materiale til håndboldskole
  • Aflønning eller skattefri vederlag af lokale foreningsinstruktører
Aktiviteterne skal afholdes i perioden 1. maj 2021 til 31. august 2021.
2. Midler til etablering af "Nye fællesskaber" i alle aldersgrupper i og udenfor foreningsregi.
Der kan søges om tilskud til igangsættelse af nye fællesskaber i alle aldersgrupper. Formålet er at understøtte udviklingen af nye organiserede- og uorganiserede motions- og idrætsfællesskaber i Vesthimmerlands Kommune.
Der ydes maksimalt støtte på 10.000 kr. pr. ansøgning.
Der gives tilskud til eksempelvis:
  • Udstyr/materialer
  • Lokaleleje
  • Markedsføring
  • Aflønning af instruktører
Der gives ikke tilskud til events og sommerskoler.