Nyheder

To puljer til genstart af kultur- og idrætslivet bliver forlænget

02.07.2021

Genstartspuljerne skal tilsammen understøtte genåbningen af kultur- og idrætslivet gennem aktiviteter som for eksempel udvikling af nye formater i det offentlige rum samt aktiviteter for vækstlaget. Det er fortsat muligt at søge følgende to ordninger:

Pulje 1
Sikkerhedsmæssige tiltag, der skal understøtte en tryg genåbning. Den nye ansøgningsfrist er den 12 juli 2021. 

Puljens formål er at yde tilskud til sikkerhedsmæssige tiltag, der sikrer en sikker og tryg genåbning af kultur- og idrætsforeninger, kulturinstitutioner mv.

Puljen kan søges af aktører inden for kultur- og idrætslivet som for eksempel kulturinstitutioner og idrætsorganisationer, hvis primære formål er at skabe kultur- og idrætsaktiviteter for borgerne. 

Læs mere og søg Genstartspulje 1

Pulje 3
Aktiviteter for vækstlaget. Den nye ansøgningsfrist er den 12. juli 2021.

Puljens formål er at støtte aktiviteter i vækstlaget med henblik på fortsat udvikling, aktivitet og eksponering af vækstlaget inden for kultur- og idrætslivet.

Puljen kan søges af aktører i vækstlaget inden for kultur- og idrætsområdet, det vil sige nye kunstnere og atleter/idrætstalenter, kultur- og idrætsforeninger og kulturinstitutioner, hvis primære formål er at skabe kultur- og idrætsaktiviteter for borgerne.

Læs mere og søg Genstartspulje 3

Ansøgningerne behandles i den rækkefølge, de modtages, og puljerne lukker for ansøgninger, når midlerne er opbrugt - dog senest den 12. juli 2021.

Fakta om puljerne
Genstartspuljerne er en del af Genstartsteamets anbefalinger til kulturministeren, som blev afleveret tidligere i år. Blandt initiativerne er en række puljer, der skal understøtte aktiviteter i vækstlaget, udforskning af nye formater i det offentlige rum og omlægninger samt nytænkninger af allerede eksisterende projekter til for eksempel udendørs versioner .

Alle aktiviteter skal bidrage til genåbningen af kultur- og idrætslivet efter coronanedlukningen.

Læs mere om genstartsteamets anbefalinger på Kulturministeriets hjemmeside

Se oversigt over alle Kulturministeriets initiativer, puljer og kompensationsordninger