Aars Amatør Astronomer

 

 

Beskrivelse

 

Foreningen formål er at samle astronomisk interesserede og bidrage til udbredelse af kendskabet til astronomi. Samtidig ønsker foreningen på amatørbasis at medvirke til udforskning af verdensrummet.

Kontingent: Voksen: 200 kr., unge under 18 år: 100 kr., familiekontingent: 250 kr.

Hjemmeside: http://www.aars-astro.dk

Facebook: Aars Amatør Astronomer

 

Foreningen afholder medlemsmøder i vinterhalvåret på udvalgte mandage fra kl. 19.30 til ca. 21.30 - se foreningens hjemmeside. Møderne foregår på Vesthimmerlands Gymnasium og HF i lokale 1.8. På mødeaftenerne observerer vi nattehimlen og/eller har oplæg om aktuelle emner lige fra himmellegemers indflydelse på Jordens klima til stjerners udvikling og klassisk optik.

 

Planetstien

Foreningen vedligeholder Planetstien ved Aars, som er anlagt for at kunne anskueliggøre Solsystemets enorme udstrækning. Starten er Solen ved Lille Tingvej / Planetstien / Himmerlandsstien. Man kan vandre eller cykle ca. 6 km. ud af stien mod Blære til dværgplaneten Pluto. Undervejs mødes planeterne Merkur, Venus, Jorden, Mars, Jupiter, Saturn, Uranus, Neptun.

Stien giver en god fornemmelse af størrelsesforholdet mellem Solen og planeterne. Da modellen er lavet i forholdet 1:1 000 000 000 fornemmer man også afstanden i virkeligheden. Solen ved planetstien har en diameter på 140 cm.

Læs mere om Planetstien på foreningens hjemmeside.

Observationer

Foreningen anvender, et Meade Schmidt-Cassegrain teleskop, som er placeret i observatoriet i skulpturparken bag gymnasiet. Teleskopet, som har en brændvidde på 3050 mm., er forsynet med et spejl på 300 mm. Teleskopet er endvidere forsynet med et styresystem, der via en håndkontrol gør det muligt, nemt og hurtigt, at opsøge tusindvis af objekter i universet.

Foreningen åbner gerne observatoriet for interesserede. Vi har gennem årenes løb haft besøg af både skoleklasser, andre foreninger og grupper af astronomiinteresserede, og det vil altid være muligt på forhånd at aftale hvilket emne, der skal være rammen om et arrangement. Aftaler kan træffes med formanden.

Selve observatoriet er tegnet af kunstneren Per Kirkeby og blev indviet i 1990. Det indgår nu som det betydeligste element i den skulpturpark som Per Kirkeby siden 1986 har opbygget ved Vesthimmerlands Gymnasium. Der er offentlig adgang til parken, som er et besøg værd — også for ikke-astronomer.

 

Kontaktpersoner

Foreningsoplysninger

Aars Amatør Astronomer

9600 Aars

Jyllandsgade 52

CVR nr.: 00000000

Hjemmeside: 

Profil sidst opdateret: 08-05-2024 12:58:50

Kontaktperson

Kontaktmail: 
pstenild@tdcadsl.dk
Tlf.: 
20 33 38 40

Kort